By Signe

By Signe er et dansk modebrand grundlagt i 2017 med en enkel ambition: at skabe tidløse basics i naturlige, kvalitetsmaterialer – uden unødvendige kompromiser. Kollektionerne kombinerer et fast univers af essentials med sæsonens tilføjelser, så garderoben altid har noget at vende tilbage til.

Produktionen foregår i brandets eget atelier i Tyrkiet, hvor håndværket holdes tæt på designet fra start til slut. Det giver fuld gennemsigtighed i processen og en ansvarlig tilgang til produktion, hvor kvalitet og et sundt arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Hos Kontinué finder du By Signes essentials – blandt andet June-serien af toppe, t-shirts og langærmede basics i bløde, naturlige materialer, der er lige så gode at have på alene som lagt under en skjorte eller strik.